KendetegnTidlige stadier:
Bladlejet er klaplagt. Matte, grågrønne, brede, ru blade med kraftig køl. Bladskeder tokølede og sammentrykte, minder om æggene på et sværd. Uden bladtænder. Meget lang skedehinde, op til ca. 12 mm.
Voksen plante:
Arten er en stor plante med 50-100 cm høje, oprette stængler. Bladpladerne er grågrønne, brede og ru. Dusklignende topgræs med de 3-blomstrede småaks siddende i tætte, ensidigt vendte stande. Frøproduktion: Op til 1.500 frø pr. plante.
Frø:
Lancetformet og med 5-nervet dækblad med skarp, stiv, kølformet midternerve. Tværsnit trekantet. Bugstilk 0,6-1,2 mm lang, tilliggende. Tusindkornsvægt ca. 1,2 g.BiologiFormering og spredning:
Overvejende ved hjælp af frø.
Livsvarighed:
Flerårig.BetydningArten optræder sjældent som ukrudtsplante og da typisk som spildplante efter frødyrkning. Af hensyn til fortsat avl af græsfrø er det vigtigt at have en god sanering både på arts- og sortsniveau. Hundegræs vil være et problem i næsten alle frøgræsmarker, da frøene er vanskelige at rense fra.
Muligheder for kemisk bekæmpelse findes i 'Herbicider på Tværs'.
Flere værktøjer findes i 'Hovedmenu'.SystematikDansk: Græsfamilien. Latin: Poaceae Navne på andre sprog| Dansk : | Hundegræs | | Tysk : | Knäuelgras | | Engelsk : | Cocksfoot | | Latin : | Dactylis glomerata L. | | Norsk : | Hundegras | | Svensk : | Hundäxing | | EPPO (Bayer) kode : | DACGL |
|
|
Meget tidligt stadium | Tidligt stadium | Skedehinde | Bladudsnit | Gennemskåret bladskede, tydeligt tokølet |
| |
|