Forveksling| Hanekro, som har noget større kim- og løvblade. |
KendetegnKimblade:
Ovale til næsten cirkulære med hele bladrande. Ved kimbladets overgang til kimbladstilken ses en rundbuet indskæring. Stilkede. Overfladen glat. Længde ca. 5-6 mm.
Løvblade:
Hjerteformede med rundtakkede bladrande. Stilkede. Overfladen behåret. Længde ca. 10 mm.
Voksen plante:
Tvetand optræder i ukrudtsmæssig sammenhæng primært som to arter: Rød Tvetand, hvor de øverste blade er stilkede, og Liden Tvetand, hvor de øverste blade er ustilkede. Begge arter er relativt små planter med 15-35 cm høje, oprette, firkantede stængler. Længde på blomst (begge arter) ca. 10-15 mm. Frøproduktion: Op til ca. 200 frø pr. plante.
Frø (begge arter):
Omvendt billeformet. Rygsiden hvælvet. Bugsiden tagformet med 2 let indadbuede sideflader og en mindre, trekantet topflade. Tværsnittet tresidet. Overfladen nubret, skinnende. Tusindkornsvægt: Rød Tvetand ca. 0,9 g. og Liden Tvetand ca. 0,6 g.BiologiFormering og spredning:
Udelukkende ved hjælp af frø.
Livsvarighed:
Sommer-enårig og overvintrende enårig.BetydningTvetand optræder hyppigt i både efterårs- og forårssåede afgrøder i hele landet. Tætte, overvintrede bestande kan hindre vintersædens tidlige udvikling og buskning. Desuden kan arterne let være både generende og tabsvoldende i åbne afgrøder.
Muligheder for kemisk bekæmpelse findes i 'Herbicider på Tværs'.
Flere værktøjer findes i 'Hovedmenu'.SystematikDansk: Læbeblomstfamilien. Latin: LamiaceaeNavne på andre sprog| Dansk : | Tvetand | | Tysk : | Taubnessel | | Engelsk : | Dead-nettle | | Latin : | Lamium spp. | | Norsk : | Tvitann | | Svensk : | Plister | | EPPO (Bayer) kode : | LAMSS |
|
|
Kimplantestadium | Tidligt stadium |
| Blomst (Rød Tvetand) | Voksen plante (Rød Tvetand) | Frø | Fremspiring |
|
|