Forveksling| Hejre, blød, som mangler de lange udstående hår på bladranden. | | Hejre, gold, som mangler de lange udstående hår på bladranden. | | Spildkorn, byg, som mangler de lange udstående hår på bladranden. | | Spildkorn, havre, som mangler de lange udstående hår på bladranden. | | Spildkorn, hvede, som mangler de lange udstående hår på bladranden. | | Spildkorn, rug, som mangler de lange udstående hår på bladranden. |
KendetegnTidlige stadier:
Bladlejet er sammenrullet. Bladene er brede, flade og ofte venstresnoede. På bladranden, især mod bladgrunden, ses lange udstående hår. Bladtænder mangler. Skedehinden er lang, op til ca. 6 mm.
Voksen plante:
Flyve-Havre er en kraftig plante med 30-150 cm høje, oprette stængler. Småaksene er samlet i en stor åben top. Fra småaksene udgår lange knæbøjede stakke i modsætning til dyrket havre, som er stakløs. Frøproduktion: Op til ca. 250 frø pr. plante.
Frø:
Lancet-ellipseformet med lang, snoet, knæbøjet stak, som udspringer ca. fra midten af det hvælvede dækblad. Tværsnit nyreformet. Bugsidebasis med hesteskoformet ar. Overfladen spredt til tæt behåret. Hårbesætningen findes som stive totter især omkring basis og skjuler oftest bugstilken i den mere eller mindre smalle bugfure. Nøgne, lådne kerner forekommer. Tusindkornsvægt ca. 22,5 g.BiologiFormering og spredning:
Udelukkende ved hjælp af frø.
Livsvarighed:
Sommer-enårig.BetydningArten optræder jævnligt i forårssåede afgrøder, men kan lejlighedsvis forekomme som overvintrende eller forårsfremspirende i efterårssåede afgrøder. I alle afgrøder, hvor planten forekommer, er den et ondartet og tabsvoldende ukrudt. I frøafgrøder og korn til udsæd må Flyve-Havre overhovedet ikke forekomme. Bekæmpelse af Flyve-Havre er i Danmark lovpligtig.
Muligheder for kemisk bekæmpelse findes i 'Herbicider på Tværs'.
Flere værktøjer findes i 'Hovedmenu'.SystematikDansk: Græsfamilien. Latin: Poaceae Navne på andre sprog| Dansk : | Flyvehavre | | Tysk : | Flughafer | | Engelsk : | Spring Wild-oat | | Latin : | Avena fatua L. | | Norsk : | Floghavre | | Svensk : | Flyghavre | | EPPO (Bayer) kode : | AVEFA |
|
|
Meget tidligt stadium | Tidligt stadium | Skedehinde | Venstresnoet blad |
| Blomstrende småaks | Voksen plante | Frø | Fremspiring |
|
|