Forveksling
KendetegnKimblade:
Lancetformede med hele bladrande. Stilkede. Overfladen glat. Længde ca. 5-10 mm.
Løvblade:
Ovale til bredt ægformede med svagt bølgede til takkede bladrande. Stilkede. Overfladen spredt behåret. Længde ca. 12-18 mm. De første blade på planter, spiret fra underjordiske udløbere, er nyre- til hjerteformede med bølgede til takkede bladrande. Undersiden er hvidfiltet.
Voksen plante:
Følfod formerer sig både gennem frø og underjordiske udløbere. Frøplanter vil det første år udvikle en bladroset, som i løbet af sommeren danner underjordiske udløbere. Tidligt næste forår sender den underjordiske del af bladrosetten blomsterskafter over jorden, og efter blomstring begynder de første løvblade at skyde fra udløberne. Løvbladene vil i de fleste tilfælde danne en bladroset i løbet af sommeren. Artens flerårige stadium kan fortsætte i en lang årrække, da de underjordiske udløbere hele tiden fornys. Tværmål på blomsterkurv ca. 20 mm. Frøproduktion: Op til ca. 400 frø pr. blomsterkurv.
Frø:
Tværsnit rundt til elliptisk, takket. Top indsnævret under takket kant med grove, 10-15 mm lange fnokhår. Overfladen er længderibbet og let længderynket mellem ribberne.BiologiFormering og spredning:
Ved hjælp af frø og underjordiske udløbere.
Livsvarighed:
Flerårig.BetydningFølfod optræder jævnligt på græsmarker og på marker, hvor reduceret jordbehandling praktiseres. Arten findes i hele landet. Det er kun plantens vegetative stadium, som har ukrudtsmæssig betydning.
Muligheder for kemisk bekæmpelse findes i 'Herbicider på Tværs'.
Flere værktøjer findes i 'Hovedmenu'.SystematikDansk: Kurvblomstfamilien. Latin: AsteraceaeNavne på andre sprog| Dansk : | Følfod | | Tysk : | Huflattich | | Engelsk : | Coltsfoot | | Latin : | Tussilago farfara L. | | Norsk : | Hestehov | | Svensk : | Hästhov | | EPPO (Bayer) kode : | TUSFA |
|
|
Kimplantestadium | Tidligt stadium | Bladroset med
nye udløbere |
| Blomsterskaft | Voksen plante | Frø | Fremspiring |
|
|