SammendragKnækkefodsyge angriber vintersæd. Især hvede og rug hvor 10-15 % tab kan forekomme. Vinterbyg skades mindre. Knækkefodsyge kan ses 6-8 uger efter, at planten er smittet, fra vækststadium 26, ved at der yderst på bladskeden lige over jordoverfladen fremkommer uregelmæssige vanddrukne pletter eller misfarvninger. Først ved stadium 75 ses, ved stråbasis, de typiske ovale, lysebrune-grålige pletter, der ligner øjepletter omgivet af en mørk rand. Vand- og næringstransporten hæmmes. Lejesæd kan forekomme ved stærke angreb. Knækkefodsyge kan forebygges med sædskifte.MykologiKnækkefodsygesvampen producerer 2 slags mycelier; et gulbrunt, lineært eller grenet og et mørkt. Den mørke er stromaagtig og årsagen til den mørke overfladiske plet på stænglen. Konidierne er gennemsigtige, svagt kurvede og ofte 5-7-cellede. Konidiestørrelsen er 1,5-3,5 x 35-70 µm. Systematik: Deuteromycotina, Hyphomycetes, Hyphomycetales, Moniliaceae.SymptomerKnækkefodsyge kan ses 6-8 uger efter smitte, fra vækststadium 26, ved at der yderst på bladskeden lige over jordoverfladen fremkommer uregelmæssige vanddrukne pletter eller misfarvninger, der kan brede sig videre ind i bladskeden. Senere dannes mørkebrune punktformede ansamlinger af mycelium (stroma) i det angrebne væv. Bladskederne er revet op flere steder i det angrebne væv. Sunde planter er hvide som porrer ved basis. Først ved stadium 75 ses, ved stråbasis, de typiske ovale, lysebrune-grålige pletter, der ligner øjepletter, omgivet af en mørk rand. Når bladskederne fjernes kan i nogle tilfælde ses sorte prikker (stromavæv). Da vand- og næringstransporten fra rodnettet hæmmes, nødmodner planterne og får skrumpne kerner. Stærke angreb kan give lejesæd. Symptomerne om foråret er lettere at genkende i HVEDE end i RUG. Sommersymptomerne i rug ligner hvedens, men er ofte mere stængelomfattende og diffuse. I VINTERBYG ses en rødbrun misfarvning langs bladskeden (rustfarvet) eller afgrænsede misfarvninger på bladskeden. Fjernes bladskederne ses ofte små prikker, og stænglen nedenunder har et gulligt skær. Ofte er stænglerne jævnt misfarvede over det hele. Øjepletterne fremtræder som en ensartet brunfarvning, ofte med lysere midte. Forvekslinger: Symptomerne kan i foråret forveksles med angreb af fusarium, skarp øjeplet og trådkølle.AngrebstidspunktSelv om smitten både sker efterår og forår, ses symptomerne oftest først fra foråret. Der kan ske smitte i hele vækstperioden, men de tidlige angreb er mest tabsvoldende.BiologiKnækkefodsvampen overlever på smittede planterester. Overlevelsestiden er ca. 2-3½ år på lerjord og 1-2½ år på sandjord. Gennem efterårs-, vinter- og forårsmånederne sporulerer svampen fra stråene og spredes via regnplask og vind over korte afstande til de fremspirende planter. Klimakrav: Temperaturer mellem 4°C og 13°C og en relativ luftfugtighed over 80% med en varighed på mindst 15 timer samt nedbør er nødvendigt for en effektiv smitte. Svampens vækst i planten er tiltagende indtil ca. 20°C. Fugtigt og køligt vejr om efteråret, milde vintre samt et koldt og fugtigt forår begunstiger svampens smitte- og vækstmuligheder i planten. En tør periode i maj-juni hæmmer angrebet. Inkubationstiden (perioden fra smitte til symptomer ses) er ca. 30-55 dage afhængig af temperaturen.BekæmpelseForebyggelse: Undgå sædskifte med megen vintersæd, og nedpløj inficerede planterester. Der er ikke stor forskel på sorternes resistens, men kort- og stivstråede sorter skades mindre. For tidlig såning af rug og hvede, især 2. års hvede, skal undgås. En tæt plantebestand, som f.eks. kan ses efter ærter og hestebønner, fremmer knækkefodsygeangreb. Evt. bekæmpelse af knækkefodsyge tilrådes udført om foråret, idet man her kan vurdere angrebets omfang. Se den vejledende bekæmpelsestærskel her: Dyrkningsvejledning. Navne og udbredelseDansk: Knækkefodsyge. Andre navne: Fodsyge, øjepletsvampen. Udbredelse: Svampen er fundet i næsten alle lande med korndyrkning.Værter og betydningBetydning: Angrebsstyrken afhænger af de klimatiske forhold, smittetrykket, dyrkningsbetingelserne og især sædskiftet. Udbyttetab på 10-15% kan forekomme; undtagelsesvis op til 30 pct. ved kraftige angreb. Angreb i rug og hvede er mest tabsvoldende, mens vinterbyg er god til at kompensere for angrebene. Værter: Alle kornarter samt enkelte vilde og dyrkede græsser kan angribes. Af kornarterne angribes fortrinsvis vintersæden. Vårsæd angribes, når der findes smittemuligheder om foråret, men angreb bliver sjældent af betydning. Af græsser angribes f.eks. kvik, vindaks, flyvehavre, alm. rajgræs og engrottehale, men disse værter anses at være uden betydning for svampens spredning.Navne på andre sprog| Dansk : | Knækkefodsyge | | Tysk : | Halmbruchkrankheit | | Engelsk : | Eyespot | | Latin : | Pseudocercosporella herpotrichoides | | Norsk : | Stråknekker | | Svensk : | Stråknäckare |
|
|
 Til venstre sund hvedeplante, til højre planter angrebet af knækkefodsyge |  Svage angreb af knækkefodsyge |  Fusarium angreb som her kan forveksles med knækkefodsyge |  Angreb af skarp øjeplet kan forveksles med knækkefodsyge |  Skarp øjeplet sidder højere oppe på strået end knækkefodsyge |
|
|
