SammendragHvedebladplet er en forholdsvis ny sygdom i Danmark. Symptomerne kan være svære at adskille fra især hvedebrunplet (Stagonospora nodorum), men kan genkendes på at være mere øjeformede (elliptiske) og afgrænsede end læsionerne fra hvedebrunplet. Oftest vil der desuden være en mørk prik i midten af læsionen fra hvedebladplet. Svampen er under gunstige klimatiske forhold stærkt epidemisk. Varme, fugtige somre fremmer sygdomsudviklingen.MykologiDe kønnede sporehuse, pseudothecierne dannet på strårester i efteråret/vinteren er sorte, 200-350 µm i diameter. Ascosporerne (de kønnede sporer) er ovale til runde, brune, og 18-28 x 45-70 µm med 3 skillevægge. Sporerne (typisk 8) sidder i en sæklignende celle i sporehuset. Konidierne (ukønnede sporer) er cylindriske 12-21 x 45-200 µm med 4-7 skillevægge.SymptomerSvampen kan angribe stængler, blade og kerner.
2-3 dage efter infektion ses små brune prikker på bladene. 4-6 dage efter infektion er læsionerne vokset (1-2 mm) og der ses en gul zone uden om den brune plet. Den mørkebrune/sorte plet forbliver oftest i midten af læsionen. Ældre læsioner af hvedebladplet er store, elliptiske eller øjeformede. Ældre inficerede blade vil begynde at nedvisne fra bladspidsen, efterhånden som læsionerne vokser sammen. På stænglerne kan til tider ses læsioner magen til dem på bladene. Symptomer i akset er sjældne, men til tider ses brune streger på avnerne.
Svampen optræder ofte sammen med septoriasygdommene og kan være vanskelig at adskille fra især hvedebrunplet.AngrebstidspunktDe fleste ascosporer bliver frigivet i starten af april, hvorefter sporefrigivelsen aftager indtil midten af juni. Den sekundære infektion af konidier forøges indtil midten af juni og forbliver højt, indtil afgrøden er moden. Den største frigivelse af konidier optræder sidst på vækstsæsonen i juli måned.
Spiringen af sporer favoriseres af høje temperaturer (20-28°C) og høj luftfugtighed. Da sygdommen er meget afhængig af klimaet vil den være mest betydende i meget varme og fugtige somre.BiologiSvampen overlever som saprofyt på halm- og stubrester. Her dannes i løbet af efteråret og vinteren sporehuse med kønnede sporer (ascosporer). Ascosporerne frigives om foråret i regnfuldt vejr og fungerer som primært inokulum. Andre primære smittekilder kan være mycelium fra inficeret udsæd eller konidier dannet på angrebne strå, andre græsværter og spildkorns planter. I takt med at vækstsæsonen skrider frem, dannes der i fugtigt vejr konidier fra de primære læsioner. Konidierne spredes med vinden over store afstande og danner sekundære infektioner. Den største frigivelse af konidier sker sidst på vækstsæsonen. Høj luftfugtighed og varme fremmer infektionen. Optimum temperatur for infektion er mellem 20 og 28 grader Celcius.
Tiden mellem infektion og symptomfremkomst kan variere mellem 3 og 8 dage. Under optimale forhold kan hvedebladplet producere en ny sygdomscyclus hver 8.dag. Sammenlignet med septoriasygdommene kan hvedebladplet pga. den korte latenstid udvikle sig mere epidemisk under optimale forhold.BekæmpelseForebyggelse: Der findes forskelle i hvedesorternes modtagelighed overfor hvedebladplet, men endnu er der ikke fundet helt resistente sorter. Da svampen overlever på halm- og stubrester vil dyrkningsmæssige foranstaltninger, som pløjning samt et sædskifte med to år imellem hvededyrkning, reducere mængden af smitstof. Der vil dog stadig kunne ske smitte fra andre marker. Havre, byg, rug og triticale kan vedligeholde smitstofmængden uden at skades væsentligt.
Svampen er under gunstige klimatiske betingelser stærkt epidemisk. Varslingstjeneste: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Landbrugets Rådgivningstjeneste udsender varslinger.Følg med på Internettet under: Varsling/Registreringsnet.
Kemisk bekæmpelse: Bejdsning kan bekæmpe udsædsbåren smitte. Ved kraftigt sygdomstryk er én sprøjtning på det optimale tidspunkt som regel nok til at hindre store udbyttetab.Navne og udbredelseDansk: Hvedebladplet. Andre navne: DTR. Latin: Ukønnet stadium: Drechslera tritici-repentis, Kønnet stadium: Pyrenophora tritici-repentis.
Udbredelse: Hvedebladplet forekommer i alle betydende korndyrkende områder verden over, men er først inden for de sidste årtier blevet et alvorligt problem for hvededyrkningen i flere lande.Værter og betydningBetydning: Sygdommen blev første gang med sikkerhed fundet i Danmark i 1999 og anses nu for at være almindelig udbredt. Intensiveret hvededyrkning, pløjefri dyrkning samt forbud mod afbrænding af halm på markerne er nogle af de forhold, der har skabt gode betingelser for hvedebladplet i Danmark. Stærke bladangreb kan være udbyttenedsættende. Fra udlandet er der rapporteret om udbyttetab på op til 20-40% afhængig af sortsmodtagelighed og smittetryk.
Værter: Hvede, rug, triticale samt en række græsarter, herunder kvik, er modtagelige. Byg kan i sjældne tilfælde være vært for sygdommen.Navne på andre sprog| Dansk : | Hvedebladplet | | Tysk : | DTR-Blattfleckenkrankheit | | Engelsk : | Tan spot, Yellow leaf spot | | Latin : | Drechslera tritici-repentis, Pyrenophora tritici-repentis | | Norsk : | DTR | | Svensk : | Vetets bladfläcksjuka |
|
|
 Symptomer af hvedebladplet. På bladene ses i starten mørkebrune pletter omkranset af en gul zone (klorose). Inde i læsionen ses often en tydelig mørk prik (infektionsstedet) |  Angreb af hvedebladplet. |  Kraftigt angreb af hvedebladplet. Ældre inficerede blade vil begynde at nedvisne fra bladspidsen. |  Angreb af hvedebladplet på stænglen |  Sorte udstående sporehuse (pseudothecier) på halmstrå, produceret af svampen i efteråret |
|
|
